Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk
Kongen over alle vandreture: Tour du Mont Blanc

Vandreturen over dem alle: Tour du Mont Blanc

Alperne har det hele. Charmerende bjerghytter, gode stier, skiftende landskaber – søer, grønne dale, barske bjergpas, murmeldyr, kongeørne, gemser, søer og alpeblomster. En ægte bjergoplevelse.
 
Lisbeth, som til daglig arbejder som løn- og HR-rådgiver, gik sidste sommer vandreturen rundt om Mont Blanc - sammen med sin mand, søn og sønnens kammerat.
 
Sommerferien skal bruges på samvær med familien og aktiv ferie i naturen – gerne hvor man udfordres, og for Lisbeth blev det lige den tur hun havde drømt om. 
 
Det blev et rent vandre-eventyr. De fleste dage vandrede de i solskin over græsklædte bjergsider, hvor de bl.a. så flokke af stenbukke. De vandrede gennem små charmerende landsbyer og krydsede grænserne mellem Frankrig, Schweiz og Italien. Der var selvfølgelig også tid til både kaffe- og ispauser undervejs.
 
"Vandringerne var krævende, men det var fantastisk at komme at komme frem til overnatningsstederne til et brusebad, en kold øl og et spil kort inden aftensmaden blev serveret", fortæller Lisbeth.
 
Hvis du også vil vandre rundt om Mont Blanc til sommer, anbefaler vi, at du booker turen nu. Du kan vandre alene – eller tage med på en fællestur med turleder:
Fællesturene ledes af turleder Bernard Ginn.

Kender du den nordligste strækning af Hærvejen?

Nordjylland er noget helt særligt – med brusende Vesterhav, brede strande – og fiskerbyer, hvor livet på molerne starter tidligt – gå ned og kig på det travle fiskerliv blandt fisketrawler, garn, tjære og mågeskrig.
 
Vandreturen går gennem kendte og hyggelige steder som bl.a. Hirtshals, Lønstrup, Rudbjerg Knude Fyr, Løkken, Blokhus, Hune og Svinkløv. Du følger kysten, kommer gennem plantager, forbi vildtvoksende havtorn, ad grusveje og skovstier.
 
Turen egner sig godt som en lille ”ekstra ferie” – eller en venindetur. Du kan vandre ”på egen hånd” – eller tage med på en fællestur med turleder:
Fællesturene ledes af turleder Trine Markvart Jensen.
Skotland - skynd dig, hvis du vil afsted i juli

Skotland – skynd dig, hvis du vil afsted i juli

Højlandet i Skotland har fascinerende natur, dyreliv, pubs og ægte skotsk venlighed. Du overnatter på autentiske, gode B&B. Her, midt i højlandet, findes der kun mindre overnatningssteder med begrænset antal værelser. Så, hvis du vil afsted i juli, august eller september, anbefaler vi, at du booker din tur allerede nu.
 
Forlæng evt. din tur med en overnatning i Edinburgh – eller en af højlandets byer. Flyv direkte til Edinburgh. Du kan tage afsted ”på egen hånd” eller tage med på en fællestur. Vælg mellem flg. ture:

Foredrag: Jesus Trail, Israel – onsdag d. 5. februar kl. 19

Kom og hør turlederen fortælle om vandreturen ad Jesus Trail – når vi holder fyraftensforedrag på Café Globen i København onsdag d. 5. februar kl. 19. Det er gratis at deltage – men tilmelding er nødvendig (begrænset antal pladser).
 
Du tilmelder dig ved at sende en mail til media@vagabondtours.dk (oplys navn + antal). 
Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld