Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk

Dolomitterne - grønne græsgange og imponerende bjerge

Forestil dig, at sidde om aftenen – foran en bjerghytte – beriget af indtryk fra dagens vandring og den rene bjergluft, mens du nyder et velfortjent glas rødvin og ser aftensolen, der giver klipperne et varmt, rødt skær. Dét er Dolomitterne!
 
Dolomitterne har en kort sæson og passer perfekt til sommervandring. Vælg mellem disse ture:
 
Individuel tur (på egen hånd). Du vælger du selv turens startdato (valgfrit i perioden fra 15. juni til 30. september). Vi har planlagt dit vandreprogram – du skal blot møde op på turens startsted. Det er let at komme dertil i egen bil – vandreturen er en rundtur og på den sidste vandredag kommer du retur til din bil.
*dog én nat i sovesal
 
Fællestur (inkl. fly fra Danmark). Turen er til dig, der har en travl hverdag og arbejdsliv. Turen starter i Kastrup Lufthavn. Din turleder har planlagt de daglige vandreture og du har fast base på hotel. Sværhedsgraden er moderat.
Hvis du ønsker en fællestur med flere højdemeter og vandring fra sted til sted, så kig på fællesturen til Mont Blanc (FÅ PLADSER).
Kanotur i Sveriges vildmark

Kanoture i Sveriges vildmark

På en kanotur oplever I den smukke natur helt tæt på. I padler både gennem søer og smalle passager. I er tæt på dyrelivet og ser måske en bæver og hvis I er heldig en elg. Om eftermiddagen finder I et sted og slår lejr for natten. I laver mad over bål eller trangia og nyder stilheden. Om morgenen nyder I en smuk solopgang og I gør jer klar til at tage afsted på næste dags strækning. I kan vælge mellem en tur på 4 eller 7 dage ad enten Klarelven eller Svartelven i Värmland i Sverige.
 
I kan leje telt og køkkenudstyr og tilkøbe proviant eller I kan medbringe det hjemmefra. Basisudstyr er inkluderet i turens pris. 
Alle priser er pr. person (voksen/barn). Børn 0-2 år er gratis.

"Get away" på Camønoen: Ny vandretur på 3 dage

Vi kan nu tilbyde endnu en 3-dages vandretur på Camønoen på Møn. Denne vandretur går fra den hyggelige by Stege til Møns Klint på Møns østkyst. Ruten følger overvejende grus- og kysstier. Du vandrer til et nyt overnatnigssted hver dag – og din store bagage bliver kørt. En kort, aktiv ferie i Møns smukke og særegne natur. Turen passer godt til en lille ”get away” med en god ven/veninde, en datter eller ægtefælle.
 
Du kan nu vælge mellem 3 forskellige ture på Camønoen. Valgfri startdato mellem 1. april og 30. oktober.

Tip om udstyr + Camino-foredrag

Tirsdag d. 7. maj holder vi et ekstra foredrag om Caminoen i Odense. Efter foredraget får du tip om vandreudstyr – og du kan denne aften købe dit udstyr med 20% rabat i Spejder Sport i Rosengårdscenter Odense. Vores turleder fortæller om vandringen fra St. Jean i Pyrenæerne i Frankrig – gennem Nordspanien ad Caminoen og helt til pilgrimsmålet Santiago, inkl. vandringen til Finisterre. Du hører om turen, naturen og Caminoens historien og ser de smukke billeder fra hele ruten.
 
FÅ PLADSER, tilmeld dig her. Foredraget er gratis.
VI ØNSKER ALLE EN GOD WEEKEND!
Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld