Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk
Vandring ad hele Hærvejen ned gennem Jylland

Hele Hærvejen - fra Hirtshals i nord til Padborg i syd

NYHED: Nu kan du vandre hele Hærvejen fra Hirtshals i nord til Padborg i syd. Vi er stolte af at kunne tilbyde vandring med overnatning og kørsel af bagage langs hele den historiske rute ned gennem Jylland. 
 
At gå ad Hærvejen er en helt særlig vandreoplevelse og der er mange højdepunkter undervejs på ruten. Den aktive fiskerby Hirtshals, de brede og imponerende vesterhavsstrande, vandreklitten Rubjerg Knude med fyret på toppen, den hyggelige landsby Lønstrup og klitplantagerne ved Blokhus og Tranum. Du krydser Limfjorden og vandrer mod domkirkebyen Viborg, som har en helt særlig betydning for Hærvejen. Dollerup Bakker, Hald Sø og de spændende slettelandskaber ved Sepstrup og Vrads Sande. Kongebyen Jelling er et stykke danmarkshistorie, gennem Vejle Ådal og ned gennem Sønderjylland vandrer du i smuk natur med historien som kulisse i grænselandet ved Skibelund Krat, hvor Kongeåen stille og roligt bugter sig gennem landskabet. De gamle stenbroer Immervad Bro, Gejlå Bro og Povls Bro - Hærvejens smukkeste!
 
Vi har inddelt ruten i etaper, som gør det overskueligt for dig at udvælge den etape og det antal dage, du har lyst til. Klik på turen nedenfor for at læse mere.
Rubjerg Knude og Rubjerg Knude Fyr på strækningen fra Hirtshals til Løgstør

Ingemann tog på sit livs eventyr langs den jyske vestkyst

I disse uger kan du følge journalist og tv-vært Peter Ingemann på sit livs eventyr langs den jyske vestkyst. Ingemann udlever drømmen på en rød Puch Monza. 
 
I programseriens første afsnit følger man Ingemann på turen fra Skagen til Løkken, hvor han bl.a besøger fiskeribyen Hirtshals og den lille by Lønstrup nær Rubjerg Knude Fyr. I næste afsnit følger vi ham fra Løkken og videre langs kysten til Hanstholm. Her besøger han Slettestrand og Svinkløv Klitplantage. Programserien vises på TV2.
 
Du kan opleve samme steder på vandreturen fra Hirtshals til Løgstør. Læs mere om turen her.
VI ØNSKER ALLE EN GOD WEEKEND!
Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld