Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk

Vandreture på den grønne ø i Atlanten

Irland er fædrelandets vemodige sange fremført på sækkepibe, violin og tinwhistle, smagen af røget whisky og Guinness på den lokale pub, lyden af det brusende hav, der slår ind over den vestlige kyst, og mødet med hjertelige, gæstfri og humoristiske irere, som glad og gerne falder i munter snak med vikingernes efterkommere. I Irland har Vagabond Tours to spændende destinationer, hvor man får lidt af det hele. The Wicklow Way går gennem de smukke Wicklow Mountains syd for hovedstaden Dublin, og det er Irlands første fjern-vandrerute på 132 kilometer. Turen kan bestilles som både fællestur og til individuelle rejsende. The Dingle Way på vestsiden af Irland (billedet) henvender sig til gengæld udelukkende til individuelle vandrere. Ruten går gennem et afvekslende landskab, fra bølgende bakker over idylliske græsgange og rolige bugter til dramatiske højderygge og Atlanterhavets kraftfulde dønninger.
 
 
 

Ledige pladser på fællesture

Hvis du endnu ikke har besluttet dig for, hvor eller hvordan du skal tilbringe din ferie i år, er der flere muligheder, hvis du går ind på vores oversigt over sommerens rejsemål. Flere af fællesturene i juli og august har enkelte ledige pladser, så det kan nås endnu, hvis du for eksempel drømmer om West Highland Way i Skotland, The Wicklow Way i Irland, Amalfikysten (billedet) og Dolomitterne i Italien.
 
Se hvor du kan komme hen i juli: Fællesture i juli
 
og i august: Fællesture i august
 

HUSK I ØVRIGT: Tilmelding til vandretræf

Tilmeldingerne er begyndt at strømme ind, men der er plads til flere deltagere på Vagabond Tours' store vandretræf, der den 13.-15. oktober holdes ved Det Sydfynske Øhav på den 220 kilometer lange vandrerute Øhavsstien. Ialt bliver der plads til cirka 100 vandrere, som indkvarteres på Hotel Christiansminde i Svendborg. Deltagerne ankommer fredag, og programmet for lørdag og søndag byder begge dage på dagsvandreture efter eget valg. Du kan vælge mellem seks forskellige ruter på Sydfyn, Tåsinge og Langeland, for eksempel mellem Trente Mølle og Faaborg, i Svanninge Bakker, i Nørreskoven på Tåsinge og herregårdslandskaberne på Langeland. Om aftenen holdes foredrag om Øhavsstien og andre vandre-relaterede indslag.
 
Læs mere om vandretræffet her: Vandretræf, 3 dage

Slut på dagsture: Fyn og Nordsjælland

Sæsonens sidste dagsvandringer finder sted i den kommende weekend, hvor mange har held til at holde flere dage fri på grund af Kristi himmelfartsdag. Vores ture i både De Fynske Alper (det er sjovt nok på Fyn, udenfor købstaden Faaborg) og Jægersborg Dyrehave nord for København på søndag den 28. maj har længe været overtegnet, men der er jo ingen, der forhindrer en i selv at gå en tur ud i terrænet. Lene Rasmussen leder turen i De Fynske Alper, mens David Grønbæk er turleder i Dyrehaven. 

VI ØNSKER ALLE EN GOD KRISTI HIMMELFARTSFERIE!

Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld