Europas mest spektakulære vandrerute: Tour du Mont Blanc
Chamonix i Frankrig er udgangspunkt for det populære longdistance trek Tour du Mont Blanc (TMB), der fører gennem Frankrig, Schweiz og Italien. På trekket overnatter man i bjerghytter (vælg mellem sovesal eller dobbeltværelser). Bagagen kan blive kørt, så man kun bærer en dagtursrygsæk og kan nyde vandringerne. Vandreetaperne er enestående, hvor man hver dag har Mont Blanc som en smuk kulisse og kan nyde synet af alpine blomster og måske se kongeørne, murmeldyr og stenbukke.
Kort sæson i sommermånederne
Turen har en kort sæson, da hytterne kun er åbne fra medio juni til medio september. Den tidlige sæson er rolig og smuk, men der kan ligge sne enkelte steder. I højsæsonen bliver hytterne ofte fuldt booket, så vi anbefaler, at man booker sin tur i god tid.
Turene er nu åbne for tilmelding for 2017. Læs mere om turene her:
Hvis du har spørgsmål til turene (sværhedsgrad, egen bil/fly dertil eller andet) er du velkommen til at ringe til kontoret (33 33 00 40, spørg efter Tina) eller sende en mail til booking@vagabondtours.dk
|