Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk
Vandring i Dolomitterne

Dolomitterne i Italien – vandreferier på alle niveauer

Dolomitterne i Norditalien ligger i regionerne Trentino og Veneto. Bjergene har en karakteristisk lysegrå farve og et gammelt navn for bjergene er da også De blege Bjerge. En fransk geolog opdagede bjergarten dolomit, som i dag giver navn til bjergene. Dolomitterne veksler mellem idylliske grønne græsgange og dramatiske forrevne klipper – flere med bjergrygge på 3000 meters højde. Dolomitterne kom i 2009 på UNESCOs verdensarvsliste.  
 
Siden 2006 har Vagabond Tours arrangeret vandreture i Dolomitterne. Du kan vælge mellem fællesture med turleder eller individuelle vandreture på egen hånd. På alle ture bliver din store bagage kørt, mens du vandrer. 
Pga. begrænset kapacitet i hytterne skal disse ture bookes i god tid. Hvis du ønsker mere information om turene eller er i tvivl om sværhedsgrad er du velkommen til at ringe til os på kontoret (tlf. 33 33 00 40). Ligeledes kan du kontakte os, hvis du ønsker et flytilbud til din individuelle tur (på egen hånd).
Dagsvandring til Æbelø d. 19. og 26. juni

Dagsvandretur til øen Æbelø nord for Fyn

Igen i år udbyder vi vandreture til Æbelø. Turene ledes af en turleder fra Vagabond Tours. Vi mødes om morgenen på Nordfyns kyst. Mødetidspunktet er bestemt ud fra tidevandet. Herfra vandrer vi gennem det lave vand via en ebbevej over Æbeløholm og Brådet til Æbelø. Her skal vi på en vandretur rundt på øen før vi igen krydser vand for at gå tilbage til vores udgangspunktet på Nordfyn. Turen er inkl. forplejning og koster kr. 225. Der er begrænset antal pladser (30 personer på hver tur). Turen gennem vand er krævende. Læs mere om turene: Søndag d. 19. juni (tur 1) og Søndag d. 26. juni (tur 2). Turene er åbne for tilmelding.
Få pladser på fællestur: Vejen til Rom

Få ledige pladser på fællesturene til Via Francegina

På vores nye fællestur på Vejen til Rom (eller Via Francegina) har vi et par ledige pladser på afgangen i maj og afgangen i september. Der er 2 ledige pladser på hver afgang (i et dobbeltværelse/twin).
Se også de individuelle vandreture ad Via Fracegina: Siena-Montefiascone, 10 dage (på egen hånd) Montefiascaone-Rom, 8 dage (på egen hånd) Siena-Rom, 16 dage (på egen hånd)
Ekstra foredrags- og indkøbsaften i Spejdersport

Ekstra indkøbsaften i Spejdersport, inkl. Camino-foredrag

Vi afholder endnu en foredrags- og indkøbsaften i Spejdersport i Rosengårdscentret, Odense. Aftenen indledes med et foredrag om Caminoen (foredragsholderen er en turleder fra Vagabond Tours). Efter foredraget er der mulighed for at få vejledning om vandreudstyr af medarbejdere fra Vagabond Tours og Spejderport. Denne aften får du 20 % på udstyr.
 
Ekstra dato er: Torsdag d. 28. april 2016. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig (begrænset antal pladser). Foredrags- og indkøbsaftenen er åben for tilmelding.
Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld