Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk

"CORNIGLIA ER DEN BEDSTE AF DE FEM BYER"

Sofie og Flemming fejrede deres sølvbryllup i kystbyen Corniglia – en af de fem små byer, der danner navn til kystområdet Cinque Terre. Det var deres første besøg i området, men ikke det sidste! Cinque Terre og Corniglia gemmer på utallige vandremuligheder, men indbyder også til ro og afslapning.
Sofie og Flemming i Cinque Terre
"Byen er utrolig charmerende og er ikke overrendt af turister, så vi kunne rigtig nyde det stille, lokale liv. Vi købte ind hos vores lille lokale købmand og lavede lækre madpakker, inden vi vandrede af sted ad stierne langs kysten og gennem olivenlunde og vinmarker, ja sågar gennem folks haver! Hvis vi kom lidt for langt væk, tog vi bare det lokale tog tilbage – og det gjorde vandremulighederne uendelige." Sofie og Flemming, København.
Cinque Terre
Sofie og Flemming var på turen "Cinque Terre og Corniglia" (15CIN) og boede i typen "Lejlighed (2 værelser)". Lejligheden har et separat soveværelse til to personer og et opholdsrum med sovesofa, tekøkken og spiseplads. Alle lejligheder har enten adgang til en fælles tagterrasse eller egen balkon. Flere lejligheder deler opgang, så hvis I rejser flere sammen, kan I bo i samme opgang. Der er gratis internet i alle lejligheder.


Turen er på 7 dage, men passer det bedre i din kalender at rejse f.eks. 6 eller 8 dage, kan vi sagtens arrangere dette.

VANDRETURE MED VAGABOND TOURS I CINQUE TERRE

Det klassiske vandreområde Cinque Terre har været på vores program i mere end 10 år. Området kan opleves både på egen hånd eller på en fællestur: Cinque Terre og Portofino (individuel tur) | Cinque Terre, Pisa og Lucca (individuel tur) | Cinque Terre 18.-25. juli 2015 (fællestur)
Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld