TUROPERATØR · SIDEN 2004
 
VANDRETURE · PILGRIMSVANDRING · TØMMERFLÅDE · KANOTUR · VANDRING MED ÆSEL · CYKELTURE
 
Foråret er kommet – og vandreturene i Danmark kan bookes. Sæsonen i Danmark er lang – du kan vandre helt fra april til oktober. Vandreruterne går gennem forskellige landskabstyper. Der venter store naturoplevelser – helt fra Nordjylland, Vestjylland, Sønderjylland, Fyn, Møn og til Bornholm. En vandretur i Danmark er en fantastisk måde at opleve sit eget land på.
 
På turene overnatter du på hyggelige kroer, hoteller og B&B. Vi kører din bagage mens du vandrer. I dette nyhedsbrev får du nogle af vores anbefalinger.
 
Du kan også komme med på fællestur med turleder (dagsvandring) til den lille fredede ø Æbelø, der ligger ud for Fyns nordkyst.
 
God læselyst!

Æbelø - dagsvandring med turleder

Lørdag d. 15. juni (fællestur)

Æbelø - dagsvandring med turleder
Det er en fast tradition i Vagabond Tours, at vi hvert år arrangerer vandretur til den lille fredede ø, Æbelø. Vi mødes på p-pladsen ved kysten og vandrer sammen med vores turledere – først gennem vand, over en landtange – og igen gennem vand, før vi når øen. Vi vandrer øen rundt, før vi igen går samme vej retur gennem det knæ-høje vand til Fyns nordkyst. Begrænset antal pladser.
Læs mere og tilmeld dig

Thy - Redningsvejen ved Hanstholm

Valgfri startdato fra april-oktober (individuel tur)

Thy - Redningsvejen ved Hanstholm
Naturen i Thy er helt speciel. Det kan du opleve når du vandrer i Nationalpark Thy, der er Danmarks største vildmark. På denne tur kommer du til de kendte steder som Klitmøller – og de andre charmerende småbyer i Cold Hawaii - Lodbjerg Fyr, de maleriske redskabshuse ved Stenbjerg Landingsplads, klitplantager og meget mere. Overnatning på kro og guesthouse. Vi kører din bagage. Turen er på 4 dage/3 nætter.  
Læs mere og book turen

Gendarmstien - ved Flensborg Fjord

Valgfri startdato fra april-oktober (individuel tur)

Gendarmstien - ved Flensborg Fjord
Du kan opleve kvalitetsvandreruten, Gendarmstien, på en vandreferie i Sønderjylland. Ruten blev oprindeligt trampet af gendarmer, der patruljerede den nye grænse. I dag er det en rekreativ og naturskøn rute, der mere eller mindre følger Flensborg Fjord. Glæd dig til at opleve halvøen Broagerland og den charmerende købstad Sønderborg. Overnatning på kroer, hoteller og B&B. Vi kører din bagage mens du vandrer. Varighed fra 3 til 6 dage. 
Se alle ture på Gendarmstien og book

Øhavsstien - et øhav i Danmark

Valgfri startdato fra april-oktober (individuel tur)

Øhavsstien - et øhav i Danmark
Det er helt særligt, at Danmark har et øhav – på engelsk kaldet archipelago. I det Sydfynske Øhav findes mere end 55 øer og holme. Det er et oversvømmet istidslandskab med bopladser og skove under vandet – området blev oversvømmet da iskapperne smeltede og havet steg. Naturen på øerne er frodig og varieret – og du kan opleve det hele på en vandretur ad vandreruten Øhavsstien, der snor sig rundt på Sydfyn og øerne. Varighed fra 3 til 7 dage.
NYHED: Det sydfynske Øhav er netop blevet udpeget som UNESCO Geopark på grund af områdets enestående naturhistorie, geologi og kulturhistorie.
Se alle ture på Øhavsstien og book

Bornholm rundt - ad kyststien

Valgfri startdato fra april-oktober (individuel tur)

Bornholm rundt - ad kyststien
Du kommer helt tæt på både seværdigheder og Bornholms særlige natur, når du vandrer ad Kyststien rundt om øen. Du ser de kendte steder – som ruinen Hammershus, byerne Gudhjem, Rønne og Nexø, oplever de brede strande på sydkysten ved Dueodde – og kan i Gudhjem tage en ekstra dag og sejle til Christiansø. Nyd en sild og en øl fra et lokalt bryggeri. Vi kører din bagage mens du vandrer. Vi anbefaler at du tilmelder dig i god tid. Varighed fra 3 til 9 dage.
Se alle ture på Bornholm og book

Camønoen - den enestående Møns Klint

Valgfri startdato fra april-oktober (individuel tur)

Camønoen - den enestående Møns Klint
Ideen til vandreruten på Møn opstod af lokale ildsjæle. Den 175 km lange vandrerute blev indviet i 2016. Der venter dig en fantastisk oplevelse! Du vandrer mellem overnatningsstederne og oplever ovedrev, nor, kystnære skove, vilde orkideer, kuperet landskab – og meget mere. Et af turens højdepunkter er uden tvivl vandring i Klinteskoven – med udsigt over Møns Klint og det tyrkisblå hav. Varighed fra 3 til 5 dage.
Se alle ture på Camønoen og book

Mange flere vandremuligheder i Danmark

Der findes mange andre spændende vandremuligheder i Danmark. Turene er alle tilrettelagt, så du vandrer mellem overnatningssteder – og får din store bagage kørt. Du kan komme til turenes startsted med offentlig transport – eller i egen bil.
Se flere vandremuligheder i Danmark

VI ØNSKER DIG EN GOD PÅSKE!

DANMARK · EUROPA · NORDAFRIKA · MELLEMØSTEN
TELEFON 3333 0040 · BOOKING@VAGABONDTOURS.DK
KØBENHAVN OG LANGELAND
  Internet       Facebook       Instagram       Twitter