TUROPERATØR · SIDEN 2004
 
VANDRETURE · PILGRIMSVANDRING · TØMMERFLÅDE · KANOTUR · VANDRING MED ÆSEL · CYKELTURE
 
 
Foråret er over os. Snart er der sæsonstart på forårs- og sommerturene. Udforsk dejlige Danmark, grønne Irland eller tag på æseltur i Frankrig.
Toppet brostensgade og bindingsværkshuse i Ærøskøbing på Ærø

Øhavsstien – strand, øer, sæler og marsvin

Øhavsstien er en vandrerute på 220 km, som snor sig gennem det Sydfynske Øhav – over flere øer i øhavet. Undervejs kommer du gennem en helt særegen natur, forbi smukke herregårde og gennem charmerende købstæder. Ruten går over strandenge, gennem kystskove, ådale og langs kyster.

Fra kysterne kan du være heldig og spotte sæler eller marsvin (små tandhvaler). Oplev dejlige Sydfyn samt øerne Ærø, Langeland, Siø og Tåsinge. Bo på idyllisk beliggende overnatningssteder langs ruten. Din bagage bliver kørt mellem overnatningsstederne. Turene har sæson fra 1. april til 31. oktober.
 
Se alle vores ture på Øhavsstien
 
Slotsruin på The Dingle Way, Irland.

The Dingle Way – oplev skønne Irland

Tag på en skøn vandretur i de skønne grønne landskaber langs kysten af Dingle-halvøen i det sydvestlige Irland. Nyd det afvekslende landskab, som spænder mellem bølgende bakker, idylliske græsgange til dramatiske højderygge og Atlanterhavets brusende bølger. Oplev de små maleriske fiskerbyer og det gæstfrie folk, som giver dig et indblik i den stærke irske kulturs stolte traditioner hvad angår sprog, litteratur og ikke mindst folkemusik.

Din bagage bliver kørt mellem overnatningsstederne, så du kan nyde vandreturen i ro og mag. Turene på The Dingle Way findes i varianter på 5, 8 og 10 dage.
 
Pakkevandreture på Dingle Way Antal dage
The Dingle Way 5 dage
The Dingle Way 8 dage
The Dingle Way 10 dage
Se alle vores ture i Irland
 
Vandring med æsel i Mercantour Nationalpark

Æselture i franske Provence og Auvergne

Tag på en rigtig familietur i det smukke franske landskab. Børnene vil elske denne vandretur, hvor de får lov at vandre sammen med et æsel, som bærer bagagen mellem overnatningsstederne. I bor på hotel, mens jeres firbenede følgesvend slapper af i en græsfold. Børnene har mulighed for at hjælpe til med at fodre og gøre æslet klar til dagens vandring.
 
I kan vælge mellem vandreture med æsel i det spændende vulkanske bjerglandskab i Auvergne eller i den naturskønne Mercantour Nationalpark i Provence.
 
Turene har sæson fra 1. maj til 30. september (Auvergne) og 1. juni til 25. september (Provence).
Se alle vores æselture i Provence og Auvergne
 
VI ØNSKER DIG EN GOD WEEKEND
 
DANMARK · EUROPA · NORDAFRIKA · MELLEMØSTEN
TELEFON 3333 0040 · BOOKING@VAGABONDTOURS.DK
KØBENHAVN OG LANGELAND
  Internet       Facebook       Instagram       Twitter