TUROPERATØR · SIDEN 2004
 
VANDRETURE · PILGRIMSVANDRING · TØMMERFLÅDE · KANOTUR · VANDRING MED ÆSEL · CYKELTURE
 
 
Tag på pilgrimsvandring og oplev den helt specielle stemning på vandreruterne, hvor pilgrimme har vandret mod hellige mål i mange hundrede år.

Vejen til Rom – Via Francígena

Den historiske pilgrimsrute Via Francígena har siden den tidlige middelalder ledt pilgrimme fra hele verden til Peterskirken i Rom. Vandreturen til den vældige Peterskirke med apostlen Peter’s gravsted går gennem et afvekslende landskab af vinmarker og olivenlunde. På denne naturskønne tur vandrer du gennem de blide toscanske bakker med udsigt til bjergene i det fjerne.
 
Undervejs går turen flere velbevarede middelalderbyer fyldt med stemning, smagsoplevelser og historisk arkitektur. Flere af byerne ligger smukt med panoramaudsigt over det billedskønne landskab.
 
Du kan vandre mellem Lucca og Rom og vælge mellem ture på 7, 8, 11 og 16 dage. Turene har sæson fra 15. marts til 31. oktober med valgfri start alle ugedage. 
Se alle vores ture på Via Francígena
 
Caminoen - UNESCO verdensarv

Caminoen - UNESCO verdensarv

Caminoen er en af verdens mest berømte pilgrimsruter, hvor pilgrimme siden middelalderen har valfartet til endemålet Santiago de Compostela i Galicien. Oplev den fantastiske stemning, når pilgrimmene samles til messe i den imponerende domkirke.
 
Med flere forskellige ture at vælge imellem har du mulighed for at opleve den smukke vandring over bjergkæden Pyrenæerne, hvilket er et af Caminoens højdepunkter. Vandringen gennem Galicien byder på vidtstrakte sletter og bakkedrag med vinmarker og skove samt charmerende landsbyer. Mærk fællesskabet når der undervejs hilses med et ”Bon Camino” mellem vandrere og fra de lokale, som ønsker god vandring.
Se alle vores ture på Camino Francés
 

Hærvejen – Danmarks ældste pilgrimsrute

Den danske pilgrimsrute Hærvejen har i tidens løb været brugt af pilgrimme på deres færd mod hellige steder som Santiago, Rom og Jerusalem. Hærvejen er en flere hundrede kilometer lang vandrerute – nok den mest kendte i Danmark. Fra Padborg ved den tyske grænse går Hærvejen langs den jyske højderyg til Hirtshals i nord.
 
Det skønne landskab byder på det bedste af den jyske natur kombineret med Hærvejens spændende historie giver rig mulighed for at vælge netop den strækning af Hærvejen, som passer til lige netop dine ønsker. Mens du vandrer, bliver din bagage kørt frem til næste overnatningssted.
 
Turene har sæson fra 1. april til 31. oktober.
Se alle vores ture på Hærvejen
 
VI ØNSKER DIG EN GOD WEEKEND
 
DANMARK · EUROPA · NORDAFRIKA · MELLEMØSTEN
TELEFON 3333 0040 · BOOKING@VAGABONDTOURS.DK
KØBENHAVN OG LANGELAND
  Internet       Facebook       Instagram       Twitter