Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk

ER DU NYSGERRIG PÅ DE NYE NATUR-NATIONALPARKER?

Det er netop udpeget 10 nye områder, der skal skabe store, sammenhængende naturområder. Idéen bag naturnationalparker er, at naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser og det skal fremme biodiversiteten og den vilde natur.
 
Du kan allerede nu komme på vandreture og opleve nogle af de nye natur-nationalparker. Alle ture er åbne for tilmelding (begrænset antal pladser).
Redningsvejen i Thy Nationalpark

KOMMENDE NATUR-NATIONALPARK: HANSTHOLM THY

NYHED: REDNINGSVEJEN, THY

Redningsvejen er en ca. 50 km lang sti, der strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord. På ruten oplever man områdets helt særlige klithede-landskab og de store plantageområder. På turen kommer du forbi Stenbjerg Landingsplads, de charmerende kystbyer i 'Cold Hawaii' og Lodbjerg Fyr.
 
Redningsvejen, 4 dage Individuel tur Sæson: 1. juni-31. okt.
 
 
Vandring i nationalpark Mols Bjerge

KOMMENDE NATUR-NATIONALPARK: MOLS BJERGE

TUR: MOLS BJERGE INKL. BJERGETAPEN

I Mols Bjerge ligger også Nationalpark Mols Bjerge. Her er et stisystem, der indeholder forskellige etaper - bl.a. den kendte 'bjergetape', der er en spændende og kuperet rute. undervejs er der smukke udsigter over Kalø Vig og Kalø Slotsruin. Din store bagage køres, mens du vandrer. 
 
Mols Bjerge, 4 dage Individuel tur Sæson: 1. april-31. okt.
 
 
Vandring på Camønoen og Ulvshale Skov

KOMMENDE NATUR-NATIONALPARK: ULVSHALE SKOV

TUR: CAMØNOEN INKL. ULVSHALE

Skoven på Ulvshale på Møn er et helt særligt skovområde. Her vokser træerne langsomt på grund af den stenede og magre jord, idet halvøen Ulvshale er dannet af flintesten fra Møns Klint. På denne tur har du en hel vandredag på Ulvshale før du fortsætter din vandring ad Camønoen til den smukke klint, Møns Klint. 
 
Camønoen, 4 dage Individuel tur Sæson: 1. april-31. okt.
 
 
Vandring ad Skjoldungestien og Bidstrup Skovene

KOMMENDE NATUR-NATIONALPARK: BIDSTRUP SKOVENE

TUR: SKJOLDUNGESTIEN INKL. BIDSTRUP SKOVENE

Skjoldungestien findes i Nationalpark Skjoldungernes Land - mellem domkirkebyen Roskilde og Kirke Hvalsø. Glæd dig til at opleve området ved Gl. Lejre med skibssætninger, gravhøje og hvor de gamle kongehaller lå. Du kommer igennem de imponerende Bidstrup Skove med den smukke skovsø Anvsø.
 
Skjoldungestien, 3 dage Individuel tur Sæson: 1. april-31. okt.
Skjoldungestien, 3 dage Fællestur Dato: 20.-22. maj
Skjoldungestien, 3 dage Fællestur Dato: 15.-17. juli
Skjoldungestien, 3 dage Fællestur Dato: 9.-11. sep.
Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld