Vandreture, pilgrimsture, kanoture, tømmerflådefærd, rideture og vandring med æsel
www.vagabondtours.dk

BOOK EN TUR PÅ CAMINOEN OG VÆLG EN GAVE

KAMPAGNETILBUD

Book en tur på Caminoen og vælg en gave
Når du booker en tur på Caminoen (Camino Francés eller Camino Portugués) i kampagneperioden får du en gave med. Vælg mellem bogen "Turen går til Camino de Santiago og Nordspanien" fra Politikens Forlag (værdi kr. 200) eller en powerbank med solcellepanel og indbygget lommelygte (værdi kr. 170).
 
Kampagneperioden slutter torsdag d. 17. marts.
I din booking skriver du under "bemærkninger" om du ønsker en bog eller en powerbank i gave.
 
Se vores Camino-ture i 2022 nedenfor - Buen Camino.
3 turanbefalinger på Caminoen

3 TURANBEFALINGER PÅ CAMINOEN

Vagabond Tours har mere end 15 års erfaring i at arrange vandreture på Caminoen. Her får du vores turanbefalinger - og Camino-tips.
 
Til den erfarne vandrer Fra Sarría til Santiago (04PIL-B, 7 dage): Turen er en individuel tur. Du vandrer fra Sarría til Santiago - en strækning på i alt 113 km. Den første dag er en ankomstdag og turen slutter på ”dag 7” efter morgenmad i Santiago. På ”dag 6” ankommer du vandrende til Santiago (efter 10 km vandring) og har eftermiddagen til at opleve Santiago. De fleste etaper er omkring 24 km. Du kan vælge at få din store bagage kørt, mens du vandrer.
   Læs om turen her.
 
Til livsnyderen, Caminoen i korte etaper Fra O Cebreiro til Santaigo (04PIL-A, 7 dage): Du bliver hentet i Santiago lufthavn og kørt til turens startsted, som er den højtliggende landsby O Cebreiro. Vi har udvalgt de smukkeste strækninger på Caminoen. Hver dag vandrer du en udvalgt etape på omkring 10-15 km og har en taxikørsel den sidste strækning til dit hotel – hvor en opredt seng og et aftensmåltid venter. Din bagage bliver kørt, mens du vandrer. Turen slutter i Santiago. På turens sidste dag bliver du kørt til Santiago lufthavn, hvor din tur slutter.
    Læs om turen her.
 
Oplev fællesskabet - gruppetur med turleder I 2022 kan du vandre i en gruppe fra Sarría til Santiago. Her vandrer man de sidste 113 km til Santiago. Vi er en lille gruppe, der vandrer med en turleder – som kender ruten og Caminoen. Undervejs overnattes på hyggelig, familiedrevne hoteller og vi spiser aftensmad sammen. Vi kommer vandrende til Santiago og har en fridag til at opleve Santiago. Du skal selv købe din flybillet t/r til Santiago, hvor turen starter og slutter. Vælg mellem juli eller september.
   Læs om turene her.
10 tips til din Camino-vandring

10 TIPS TIL CAMINO-VANDRING

Her er 10 Camino-tips til før og under din Caminovandring.
 
1. Vælg ”din” Camino Der findes ingen rigtig eller forkert måde at gå Caminoen. Du vælger hvilken Camino-rute du vil vandre, hvor mange dage du vil vandre osv. Du skal også vælge perioden – om du vil afsted i tidligt forår, om sommeren eller i efteråret.
 
2. Alene – eller med andre? Man kan vandre Caminoen på en fællestur og nyde samværet med andre vandrere. Man kan også tage på ”individuel tur” og vandre Caminoen med en ven, ægtefælle eller en søn/datter. Endelig kan man vælge at vandre Caminoen helt alene – det er der mange, der gør.
 
3. Årstid Du kan vandre Caminoen hele året og hver årstid er dejlig – de fleste vandrer forår, sommer og efterår.
 
4. Træn hjemmefra Det er en fordel, at du har trænet før din tur. Start f.eks. med at vandre ture på 5-10 km. Prøv evt. også at tage på en længere vandretur i en weekend. Det er rart at være i træning med at gå, når du er på Caminoen.
 
5. Læs om Caminoen Caminoen er på UNESCOs liste over verdensarv. Læs om ruten hjemmefra, så du undervejs kan opleve de steder, du har læst om. Lær evt. også nogle spanske gloser, så du kan lidt almindelige spanske ord og sætninger.  
 
6. Vælg det rigtige udstyr Det vigtigste på din Camino-vandring er, at du har godt fodtøj. Tag de vandresko – eller vandrestøvler med, som du går godt i. Tjek vejrudsigten på den årstid du skal afsted og tag tøj og udstyr med, der passer til vejret.
 
7. Find dit eget tempo Du har hele dagen, når du skal vandre frem til næste overnatningssted. Du bestemmer selv dit tempo – måske starter du tidligt og tager det roligt på stien og holder en lang pause til frokost. Måske foretrækker du at gå i et raskt tempo. Det er vigtigt, at du finder dit eget tempo.
 
8. Spis dig gennem Caminoen Hver region har sine egnsretter. Smag nogle af de forskellige retter og nyd det spanske køkken.  
 
9. Husk dit Camino-pas Du kan få stemplet dit Camino-pas på bl.a. barer og overnatningssteder. Når du kommer til Santiago, kan du få udstedet dit Compostela på pilgrimskontoret. For at få et Compostela, skal du have vandret de sidste 100 km ind til Santiago – mange vælger at begynde turen i Sarría (herfra er der 113 km til Santiago fordelt på 5 vandreetaper).
 
10. Oplev Santiago de Compostela Santiago har været målet for tusindvis af pilgrimme fra hele Europa igennem middelalderen. Gå til messe i den imponerende katedral og brug tid i det gamle, stemningsfulde historiske centrum. Har du tid, kan du tage en bus til Finisterre og finde din egen muslingeskal (Ibskal) på de brede strande.
Har du spørgsmål til vandring på Caminoen, er du velkommen til at ringe til kontoret (tlf. 33 33 00 40) eller sende en mail (booking@vagabondtours.dk).
 
Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde en tur, der passer til dine ønsker.
VI ØNSKER DIG EN GOD WEEKEND
Vagabond Tours ®  |  Rejsegarantifonden nr. 1642  |  booking@vagabondtours.dk  |  Afmeld